Emneuger

Emneuger

På Dybbøl Efterskole har vi har 7 temauger i løbet af året. De er meget forskellige fra hinanden, men overordnet er de med til at gøre skoleåret til noget helt specielt.

Introuge

Dette er vores første temauge. Det er lige når du er kommet på skolen, så der er rigtig mange ting, der er nye for dig. Vi sammensætter ugen så overgangen til efterskolelivet bliver så venlig som muligt. Det vigtigste i den første uge er at lære dine kammerater at kende. Du skal også lære skolen at kende, så du ved hvor tingene er og hvordan du kan komme til at bruge de faciliteter der er på skolen.
Vi vil naturligvis også tage rundt i området omkring skolen og tage ind til Sønderborg, så du ved hvor Togstationen og Rutebilstationen ligger. I det hele taget at finde nogle faste holdepunkter, så du ikke farer vild med det samme.

Dybbøl emneuger
Emneuger Dybbøl

Erhvervsuger

Disse er delt op i to grupper:

Dem der går i 8. og 9. klasse – I skal en uge på Teknisk Skole for at se hvordan en ungdomsuddannelse kan foregå. I vil blive sammensat i grupper ud fra eget valg og dermed få en introduktion til et enkelt fag.
Derudover skal I i praktik en enkelt uge i Sønderborgområdet, hvor I bor på Dybbøl Efterskole. Vi prøver at få praktikpladser i de fag I ønsker.

Dem der går i 10. og 10+ skal på brobygningsforløb på Teknisk Skole i to gange en uge. I skal vælge to fag inden for nogle udbud som Teknisk Skole udbyder. I bor på Dybbøl Efterskole i de to uger og tager frem og tilbage til Teknisk Skole.

Juleuge

I denne uge lægger vi op til at der skal “jules” – I kommer til at høre om hvorfor vi fejrer jul, om det glædelige budskab og så laver vi vores helt egen julegudstjeneste i Dybbøl Kirke, hvor vi inviterer forældre og søskende til at deltage. Og så hygger vi os bagefter med kaffe, bagværk og marcipan som I har været med til at lave i ugens løb.
Derudover arbejdes der med fremstilling af julegaver, der males malerier til spisesalen, Julepynten må ikke glemmes – så det klippes og klistres til den store guldmedalje.
Vi hygger med god mad og ikke mindst med en dans om juletræet, og traditioner er til for at holdes – så julemanden kommer da også forbi med en godtepose til alle dem der har været artige.

jul dybbøl efterskole
ski dybbøl efterskole

Udenlandstur

Udenlandstur er lig med skitur.

Dybbøl Efterskole er altid afsted på udenlandstur, og vi har været i Norge, Sverige, Tjekkiet og Østrig for at udfordre os selv i naturen. Så dette er ugen hvor du har mulighed for at prøve kræfter med bakker fyldt af sne, samtidig med at du får spændt et par ski på fødderne. En spændende uge hvor vi kommer til at være meget sammen med hinanden både der hvor vi bor, men så sandelig også oppe på bakkerne.
Glæd dig for det er spændende, både for dig der har prøvet at stå på ski og nybegyndere.

I år tager vi til Østrig, nærmere betegnet den lille hyggelige by Murau i Steiermark.

Dybbøl Emneuger

Projektuge

Dette er ugen hvor den enkelte, enten alene eller sammen med andre, skal beskrive hvilket tema de ønsker at bearbejde og undersøge.
Ugen skal munde ud i et færdigt projekt som skal fremlægges for andre elever og det er op til den enkelte eller grupperne at vælge hvordan man ønsker at vise resultatet. Det kunne være plancher, et bygget projekt, et skuespil, sang eller noget helt andet. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Teateruge

Dette er er helt fantastisk emneuge, hvor alle er med til at producere en teaterforestilling. En uge der begynder med ingen ting og slutter med et brag af en forestilling for forældre og pårørende. Det er en uge hvor du har travlt, hvor der sker rigtig meget på meget kort tid. Der bliver lavet musik og tekster – selve skuespillet bliver til med nye replikker – der bliver lavet skuespilplads, kostumer, rekvisitter og meget meget mere.
Det er en uge hvor alle deltager og hvor der bliver arbejdet intensivt med alt. For en teaterforestilling kræver rigtig mange hænder. Og så plejer vi at have ekstra gæstelærere til ugen – professionelle teaterfolk fra hver deres felt – en scenograf – en instruktør – en musiker , der er med til at gøre det hele til en spændende uge for dig.

teater dybbøl efterskole
middelalder dybbøl efterskole

Middelalderuge

Så er der skrevet historie på ugen. Praktisk historie i form af rollespil. Alle bliver tildelt en vigtig rolle for at middelalderbyen kan komme til at fungere. Der er dem der laver mad, så er der soldaterne der passer på at intet forkert sker i byen, så er der præsten, der holder troens moral oppe. Og så er det heksene der prøver på det modsatte. Så er det kongen og dronningen og alle håndværkerne.

Ind i mellem bliver der sat folk i gabestokken og kastet råddenskab efter dem. Der danses, spilles musik og hygges. En god blanding af alle de facetter der er med til at give et indtryk af hvordan livet var i den “mørke” middelalder.

Ekstrouge

Så er det hele ved at være slut. Et skoleår går på hæld, og alle elever gør dem klar til at skulle sige farvel til hinanden, og til skolen.
Det er ugen hvor der skal gøres en sidste gang rent, for nu skal det hele afleveres som det blev modtaget et år tidligere. Værelserne bliver ribbet for udsmykning, og al hygge bliver pakket ned.
En sidste fællestur ud i naturen, hvor lejrlivets mange glæder med leg og udfordringer og fælleshygge omkring bålet, er med til at gøre afslutningen til noget helt specielt.
Og så er der naturligvis gallaaftenen, hvor alle kommer i deres stiveste puds, hvor god maden og bordets glæder bliver efterfulgt af dans og fælles hygge.
Og så er det hele forbi – med alt hvad det indebærer.

ekstro uge dybbøl efterskole

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx