EFTERSKOLERNES DAG, 27. SEPTEMBER 2026
Kom og mærk, om Dybbøl føles rigtig
Man kan læse meget om en efterskole. Se billeder, tjekke linjefagene ud og læse om undervisning, støtte og hverdagen.
Men nogle ting skal mærkes.
På Efterskolernes Dag gi’r vi en rundvisning, en snak og en kop kaffe.
Vi åbner dørene op, så I kan kigge jer omkring, opleve skolen, møde elever og medarbejdere og få en fornemmelse af livet her.
For ja, Dybbøl er en specialefterskole – men først og fremmest er vi en efterskole.
Her er venner, undervisning, linjefag, fællesskab, grin, ture og alt det andet, der hører efterskolelivet til. Forskellen er, at vi er gode til at skabe forskellige rammer for forskellige unge.
Hos os behøver man nemlig ikke at passe ind i én bestemt ramme.
Vi skaber rammer, hvor den enkelte får mulighed for at lykkes.
Hvad sker der på dagen?
Når I kommer, viser vi og vores elever jer rundt og gi’r jer et indblik i livet på Dybbøl.
I kan blandt andet:
- møde vores elever og medarbejdere
- se skolen og de steder, hvor hverdagen leves
- høre om undervisning, linjefag og efterskoleliv
- blive klogere på, hvordan vi arbejder med forskellige behov og forudsætninger
- stille alle de spørgsmål, I har med hjemmefra.
Og måske vigtigst af alt: I kan mærke efter.
Et efterskoleophold er en stor beslutning – så det skal føles rigtigt for alle.
Kommer I?
Af hensyn til både vores nuværende elever og jer, der kommer på besøg, vil vi rigtig gerne vide nogenlunde, hvor mange vi skal glæde os til at se. 😊
- Vi vil bare gerne have en idé om hvor mange der kommer. Men vi ved, at meget afhænger af dagsformen – så afbud i sidste øjeblik er helt ok.