Vores kostpolitik
Vi lægger vægt på at give eleverne nogle sunde, varierede og spændende madoplevelser. Vi serverer mad som smager godt og ser godt ud.
#kost

Vi har 3 hovedmåltider pr. dag og 3 mellemmåltider.
· Frugt til morgenmaden hver dag og adgang til frisk frugt hele dagen (ca. 2 stk. pr. elev).
· Vi bruger årstidens frugt og grønt.
· Tilbud om fisk, hver dag ved aftenbuffeten.
· Vi serverer en blanding af nye og gamle retter.
· Vi bager alt vores brød selv – oftest med groft mel og kerner.
· Vi steger i ovn og steger vi på panden, bruger vi det gode fedtstof.
· Der serveres salater, råkost, salatbar, el. kogte/stegte grøntsager til både frokost og aften.
· Til dagens måltider serveres vand, og to gange om dagen (morgen og aften) er der tilbud om mælk.
· Mellemmåltiderne for -, eftermiddag og aften er frugt/grønt og groft brød – og et par gange om ugen er der kage.
· Saftevand er en weekenddrik samt ved særlige lejligheder.
Vi lægger vægt på at give eleverne nogle sunde, varierede og spændende madoplevelser. Vi serverer mad som smager godt og ser godt ud.
Vi inddrager elevernes idéer og madønsker, i det omfang det kan lade sig gøre.
Link til Fødevarestyrelsens smileyordning kan ses her.
Anettes køkken
I Anettes køkken skal der være rart at være. Det skal dufte af god mad. Der skal være latter og grin, for vi skal hygge os med hinanden. Og så skal vi spise godt og sundt.
Gode lokale råvarer. Mormors køkken, nyt nordisk og alt derimellem. Noget mad kender I derhjemme fra, og andet vil være nyt. Fælles for det hele er, at det smager rigtig godt, selvom nogen af smagene engang imellem er nye for jer.
Tag for jer af retterne?
Bevægelse, kost og hjerne
På Dybbøl Efterskole holder vi os opdateret på den nyeste forskning omkring sammenhængen mellem krop og hjerne.
Vi ved at det er meget lettere at lære både fagligt og socialt, når kroppen og hjernen har det godt.
Vi går morgentur hver morgen, fordi vi ved at den sundhed det giver i kroppen i høj grad smitter på hjernen. Vi sammensætter vores kost så den er varieret og lækker. Dette giver en sund krop og dermed en sund og glad hjerne, der er mere modtagelig for læring og for de positive oplevelser dagen bringer. Nyeste forskning viser at en sund tarm er noget af det vigtigste for sundheden. Man taler om den vigtige tarm – hjerne kommunikation. I Dybbøl Efterskoles køkken er vi opmærksomme på, hvordan vi gennem kosten kan øge elevernes trivsel markant.