Fagdage med læring og sjov

April 2024

Idrætsdag i Jump’it Trampolinpark
D. 11. april havde vi idrætsdag. Elever og lærere tilbragte en aktiv dag i Jump’it i Kolding, hvor der blev leget, tumlet og lavet alverdens badut-spring. Vi havde en skøn dag med energiniveauet helt i top.

Kulturhistorie og naturvidenskabelige eksperimenter
D. 17. april var alle elever på skolefagstur. Eleverne fra humanistisk hold besøgte Tierpitz i Blåvand. De oplevede den underjordiske kanonbunker og blev klogere på 2. verdenskrig. De lærte også om vestkystens historie igennem de sidste 20.000 år og om ”havets guld” – rav.
Eleverne fra naturvidenskabeligt hold besøgte Danfoss Universe. De lavede rumraketter, som blev sendt til vejrs og fik afprøvet parkens segways. Dagen gik også med at klatre i den himmelhøje klatrebane, at prøve kræfter med ”stormen” og lave kæmpe-sæbebobler.

Matematik-fagdag
D. 23. april havde vi matematik-fagdag. Spisesalen var omdannet til et casino, hvor nogle meget velklædte elever og lærere bl.a. spillede poker, black-jack og roulette. Der er meget matematikfaglig læring i disse spil og det er en sjov måde at lære på.

April-hygge
April måned har desuden budt på bingo-spil, kage-glacing, rollespil, rideture og meget andet, mens foråret har ladet vente lidt på sig. Der er også lavet mange eksamensforberedende aktiviteter til de prøver, vi nu har startet op på.

Kristi Himmelfartsferie:            
Hjemrejse onsdag d. 8/5 kl. 15-17.
Retur til skolen søndag d. 12/5 kl. 19-21

Middelalderuge:  Uge 20              
Fælles afslutning med forældre fredag d. 17/5
kl. 14.30 – 17.30.
Tilmelding til kontoret.

Pinse:          
Hjemrejse efter middelalder-afslutning
Retur til skolen mandag d. 20/5 kl. 19-21

Mundtlige prøver:  Uge 23 og 24

Seneste nyheder

Skriftlige prøver og middelalderhygge

Skriftlige prøver og middelalderhygge

Maj 2024 Prøver i dansk og matematikVi begyndte maj med afholdelse af skriftlige prøver i dansk og matematik. Eleverne arbejdede koncentreret med bl.a. tekstfremstillinger i dansk og geometriske målinger i matematik. MiddelalderugeI uge 20 skruede vi tiden 800 år...

Kulturoplevelser, ski-eventyr og påsketraditioner

Kulturoplevelser, ski-eventyr og påsketraditioner

Marts 2024 BiografturD. 8. marts var vi i biografen, for at se filmen ”SMUK”. Filmen handler om seks unge mennesker, som starter på et gymnasium, og som på hver deres måde får overskredet nogle grænser. Filmen har efterfølgende givet anledning til gode refleksioner og...

Filmuge, foredrag og skitræning

Filmuge, foredrag og skitræning

Februar er gået og foråret er nu kommet.I uge 6 havde vi filmuge, hvor eleverne producerede film med vores valgfag som omdrejningspunkt. Eleverne afprøvede rollerne som idémagere, instruktører, skuespillere, og tilrettelæggere. De fik lavet nogle fine film, som bl.a....