Det tilbyder vi
På musiklinjen vil du komme til at spille rytmisk musik sammen med andre. Du vil få mulighed for at stifte bekendtskab med guitar, bas, klaver, trommer, forskellige rytmeinstrumenter og sang.
#musik
Musiklinjen er for alle elever uanset forkundskaber.
Der arbejdes med rytmisk træning, instrumentspil, sang, sammenspil, musikhistorie og teori.
Rytmisk træning: Ved hjælp af øvelser og rytmesammenspil indøves pulsfornemmelse m.v.
Instrumentspil: Alle har mulighed for at afprøve og spille med på forskellige instrumenter over et semester, bl.a. keyboard, guitar, bas og trommer. Motivation er primær drivkraft.
Sammenspil: Her dannes der et band, som spiller lettere numre. Der synges til de numre, som spilles, og der arbejdes også med sang i mikrofon. Musikhistorie og musikteori indgår på passende steder som en naturlig del af undervisningen.
Undervisningen foregår som udgangspunkt i grupper af ca.8-10 elever. I undervisningen bliver eleverne præsenteret for forskellige genrer indenfor den rytmiske musik. Hensigten er, at gøre eleverne åbne overfor musik de ikke nødvendigvis har kendskab til i forvejen og hermed udvide deres horisont.
Eleverne lærer primært at spille sammen som et band, og i undervisningen lægges der vægt på at styrke deres evne til at samarbejde. Når motivationen er til stede, inddrages elever om muligt til skolens fælles musikalske sammenhænge. Sangtimer, juleafslutning o.a.
BESØG OS
“Jeg har fået en mere glad dreng. Han har fået mere selvtillid”
Forældrecitat 2022